Om eSundhed

​​​​​eSundhed.dk er Sundhedsdatastyrelsens indgang til sundhedsdata på regions-, hospitals- og kommunalt niveau. eSundhed.dk er både til borgere og sundhedsfaglige. Nogle informationer vil primært være rettet mod professionelle brugere, mens andre er rettet mod borgere. Alle oplysningerne på eSundhed.dk er tilgængelige for offentligheden.

Sundhedsdatastyrelsen arbejder på, at der via eSundhed.dk skabes åbenhed om resultater og derved følges op på synlighedsreformen. eSundhed.dk skal give adgang til deling af relevante sundhedsdata på tværs af sundhedssektoren, indikatorer og via sammenligninger.

eSundhed.dk skal:

  • Understøtte det frie sygehusvalg og give adgang til kvalitetsdata for sundhedsområdet
  • Understøtte synlighe​dsreformen ved at skabe åbenhed om resultater og adgang til deling af relevante data på tværs
  • Give adgang til monitorering af politiske aftaler på sundhedsområdet om fx pakkeforløb og sundhedsaftaler mellem regeringen, regionerne og kommunerne
  • Give adgang til relevante aggregerede sundhedsdata​

Indholdet på eSundhed.dk vil løbende blive udbygget med nye data, der afspejler det danske sundhedsvæsen -  og på dén måde gøre det nemmere for både borgere og sundhedsfaglige at træffe de rigtige valg.​

Lukket eSundhed

Der findes også et lukket eSundhed til fagpersoner med sundhedsdata, som ikke er offentligt tilgængeligt. 

Læs mere om det lukkede eSundhed på sundhedsdatastyrelsen.dk

Link til lukket eSundhed​


Indhold

​​​​​​​​​​​​​ Syste​​​​mkrav

​​

Browsere

​eSundhed.dk er udviklet, så den kan bruges med de nyeste versioner af browsere som Chrome, Firefox, Safari og Internet Explorer. Dog vil ikke alle funktionaliteter virke i alle browsere (se afsnittet 'Kendte browserfejl').

Din browser skal være opdateret, for at du kan få den bedste oplevelse og den bedste sikkerhed. Ældre versioner kan have problemer med at vise eSundhed.dk korrekt.

Er du nødt til at anvende Internet Explorer 8 eller en ældre version på grund af fx it-politikken på din arbejdsplads, kan du med fordel installere en ekstra browser og anvende eSundhed.dk med denne. 

Du kan se versionsnummeret på browseren øverst til venstre i browseren under punktet 'Hjælp' og 'Om'.

eSundhed.dk yder ikke support til installation af browsere.


 

Kendte browserfejl

  • Funktionen 'Print' af tabeller og grafer virker kun i Internet Explorer, da funktionen er baseret på ActiveX. Alternativt kan du benytte funktionen 'Print til PDF' og udskrive fra PDF.
  • Det er ikke muligt at kopiere fra eSundhed.dk til Excel. Benyt i stedet funktionen 'Gem som Excel'.  
  • I Chrome vises advarsel (som en gul bjælke øverst).

 ​

Vilkår for anvendelse​​​​​

Ophavsret

Du må frit gengive indhold til kommercielle såvel som ikke-kommercielle formål fra statistiske data fra eSundhed.dk, medstat.dk og ordiprax.dk, så længe du husker at angive os som kilde. Kildeangivelsen skal så vidt muligt henvise/linke til det pågældende sted, hvor brugeren kan se tallene i sin fulde sammenhæng. Hvis du viderebearbejder vores tal, skal dette tydeligt fremgå. Det kan du fx gøre ved at skrive: "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen". Ovennævnte vilkår gælder også, såfremt data fra Sundhedsdatastyrelsen er videregivet fra en tredjepart.

 

Vilkår

Data må ikke bruges på en måde, så det kan fremstå som om, at Sundhedsdatastyrelsen godkender, støtter, anbefaler eller markedsfører brugeren, brugerens produkter eller tjenester.

Bemærk venligst; videreformidling af det fulde indhold af publikationer (analyser) eller nyhedsbreve må kun finde sted i kommercielt øjemed efter skriftlig tilladelse fra Sundhedsdatastyrelsen.


Ansvar

Sundhedsdatastyrelsen bestræber sig på, at oplysningerne på hjemmesiden er korrekte og ajourførte, ligesom eventuelle fejl løbende søges rettet. Sundhedsdatastyrelsen har ikke noget økonomisk ansvar for brugerens eventuelle direkte eller indirekte skader eller tab, herunder mistet fortjeneste hos brugeren, eller for skader eller tab opstået hos brugerens eventuelle medkontrahenter, som følge af fejl i statistikken eller fejl, som er opstået ved bearbejdning af statistikken.​